Sidevisninger i alt

torsdag den 16. august 2007

Så lykkedes det

Jeg havde haft fiskeriet på Nørager stykket i den gyldne time helt for mig selv, der var ikke andre fiskere, der forstyrrede. Jeg rejste den havørred opstrøms for jernbanebroen, som jeg havde haft kontakt med to gange tidligere på dagen. Bortset herfra tog fiskene heller ikke del i mine aktiviteter.

Jeg ringede til Henrik Skøtt ved 23-tiden og vi aftalte at mødes til lidt natfiskeri, selvom jeg var meget skeptisk med hensyn til effektiviteten af det natfiskeri. Vejret var meget skiftende et øjeblik stjerneklart, kort tid efter helt overskyet, kraftige vindpust og så vindstille. Vi gik i gang, og der gik ikke mange minutter, før jeg kunne høre kraftig plasken henne hos Henrik. I løbet af kort tid havde Henrik landet to fisk, mens jeg kun havde haft et enkelt hug. Nu syntes Henrik, at jeg også skulle lære at fange natørreder. Min egen mink blev skiftet ud med en af Henriks store bulefluer. Jeg fik besked på, hvor fluen skulle lande, og hvorledes affiskningen skulle foregå. Henrik udpegede et giftigt sted, hvor der skulle stå fisk. Jeg startede op og Henrik holdt øje med, hvorledes fluen trak kølvand henover åen. Ved 5te kast var der kontakt 10 m nede af åen. Havørreden fulgte roligt med opstrøms, tog nogle udløb ud midt i åen og prøvede at bore sig ned i grøden langs bredden. Jeg turde ikke lægge for hårdt pres på, for spidsen af forfanget var kun 0,32mm. Henrik sprang i åen med sin gaf, men det var fisken ikke indstillet på, så den tog igen nogle udløb, kom så ind til Henrik endnu en gang, og så kunne han håndlande den. Det var en han med fin krog, 61cm, 3,okg rent, kondifaktor 1,32.











Det var dejligt at få bekræftet, at det også kunne lykkes for mig.

Tak til Henrik, som serverede det hele for mig på et sølvfad.








Her har jeg fået lov at visse både min egen og Henriks to havørreder frem.






Det tog nu til at regne kraftigt. Det var næppe muligt for ørrederne at skelne mellem bulefluen og de mange store regndråber, som hver lavede lige så meget uro på overfladen som fluen, så vi besluttede at stoppe. Det havde også allerede været et godt resultat.

Henrik Hauge Jacobsen

PS: Nu er jeg blevet bidt af natfiskeri, så jeg skulle prøve samme sted igen næste dag.
jeg kastede, men ak
min stang den knak

Ingen kommentarer: